Største miniputstævne i Jylland i år
Koldings australske træner Peter Earl har været flittig med rekrutteringsarbejdet på skolerne og fulgt op på Matthews rekrutteringsarbejde i 2007. Kolding har nu mere end 12 nye miniputspillere og glæder sig over klubbens succes med rekruttering af fastholdelse af de mindste spillere. Peder oplyser, at man allerede arbejder på at sikre sig en udenlandsk træner til næste år, da dette har vist sig at bringe klubben sammen og skabe inspiration for både seniorer og ungdomsspillere til gavn for klublivet.
Husum, Kolding, Fredericia, Herning, Svendborg, Svanholm og Albertslund var alle mødt op til en 4 timers dyst på 2 baner. Det blev til 3-4 kampe til hvert hold og særligt Fredericias forældre og tilhængere var mødt talstærkt op.
Mere end 20 familiemedlemmer heppede højligt på deres tropper. Alle hold nåede at vinde mindst en kamp og de fleste hold vandt 2 og tabte 2. Herning og Svendborg gik dog ubesejret gennem stævnet. Den mindste lillebror fra Kolding fik dog kun lov til at være med i nettet.
M Lund